You are here

Historien

Hundested-Rørvig overfartens historie, oprindeligt udgivet i en pressemeddelelse ved rederiets 75 års jubilæum den 16.05.2003.

Den 16. maj 2003 kan Hundested - Rørvig Overfarten fejre 75 års jubilæum for indsættelsen af den første rigtige passager- og bilfærge M/F "Korshage" på færgeruten.

Den korte afstand mellem øst og vestsiden af Isefjordens munding, og det almene behov for samfærdsel har været medvirkende til, at der i et vist omfang altid har været en søværts forbindelse mellem Rørvig og kysten på halvøen Halsnæs ved Hundested.
Blandt andet vides det, at Lynæs kro ved sin oprettelse i 1804 fik bevilling som færgekro, men på det tidspunkt har færgeforbindelsen været mere tilfældig og med sejl og årer.

Men i 1917 var der sket 2 ting, som hver for sig medvirkede til starten af en færgefart med mere faste afgangstider.
Det ene var, at 3 brødre fra en familie Nielsen i Rørvig i et par år havde haft en udstykning af sommerhusgrunde fra familiens gårde på et areal Korshage nord for Rørvig.
Den anden ting var, at jernbanen fra Hillerød i 1916 blev ført frem til Hundested, og derved åbnede mulighed for at knytte en hurtigere forbindelse for det store kundeunderlag af købere og ejere til disse sommerhusgrunde, som hovedsageligt boede i Københavns området.

Sommerhuskunderne skulle nu blot sejles det sidste korte stykke over til Rørvig, så i 1917 købte brødrene Nielsen en nybygget passagermotorbåd fra Svendborg, som fik navnet "Korshage". Den var 18 meter lang, 4,5 meter bred og forsynet med en 40 H.K. motor.
Den kunne medtage 140 passagerer, og havde plads til lidt gods og cykler.
Båden blev indsat, så den passede med togets ankomst og afgangstider i Hundested.

Den nye bådforbindelse blev hurtigt en succes, men snart dukkede også et nyt transport-middel op, i stadigt større tal, som der ikke var taget højde for i overfarten, det var personbilen.
Og efter at et konkurrerende færgeselskab med en ældre ombygget fragtbåd, som var i stand til at medtage 8 -10 personbiler på en platform på dækket, også havde sejlet på overfarten i 1927, så brødrene Nielsen sig nødsaget til at handle hurtigt.

Overfarten kunne umuligt give trafikunderlag for to konkurrerende ruter, så efter langvarige forhandlinger med myndighederne i de to havne, om ret til sejladsen, trak det nye selskab sig ud af ruten.
Brødrene Nielsen fik lavet eneretsaftaler om besejling af Rørvig og Hundested havne, og stiftede i 1928 aktieselskabet Korshage, straks derefter bestilte de en ny færge, en kombineret passager- og bilfærge på Frederikshavn Værft,. Samtidig gik man også i gang med at etablere bilfærgelejer i de to havne.

Den 16. maj 1928 blev den nye færge indsat på ruten, og den arvede navnet "Korshage", det var en motorfærge på 105 Bruttotons, og med en nyudviklet 150 hestes B.& W. dieselmotor, der kunne give færgen en fart på 9 knob.
Det var en såkaldt pendul-færge, det vil sige, at den havde skrue og ror i begge ender, således at man undgik at vende færgen ind og ud af havnen. Den havde et gennem-gående bildæk med plads til ca. 15 personbiler og op til 190 passagerer.

Selv under 2. verdenskrig blev ruten anset for så væsentlig for samfærdslen, at færgen blev holdt i gang, ved at den fik tildelt en - ganske vist begrænset - ration dieselolie, så
den kunne udføre et par dobbeltture om dagen.

Efter krigen kom der hurtigt gang i biltrafikken igen, så færgeselskabet havde fra starten af 50-erne i en række år indchartret en lille ekstra færge "Koster" til hjælp i den travleste tid, så der kunne sejles med 2 færger i højsæsonen. Men i 1958 indsatte rederiet en ny færge "Skansehage" bygget på Holbæk Værft, så man nu havde 2 egne færger.

Den nye færge var af nogenlunde samme størrelse som gamle "Korshage", også med plads til ca. 14 biler og mulighed for op til 190 passagerer.
Det specielle ved den nye færge var, at den var bygget med styrehuset ude i den ene side, under hensyn til at den så bedre kunne medtage de stadig flere høje biler. Blandt andet de mange rejsende tivolier, som gæstede sommerlandets byfester, og som var hyppige kunder på færgerne. At den også fandt god anvendelse på ruten ses af, at den 45 år efter stadig er i sving her.

De første år sejlede færgen udelukkende i fart i sommerperioden fra midt i maj til udgan-gen af september, senere dog fra påske til udgangen af oktober, da passagergrundlaget hovedsageligt stadig var landliggere og sommerturister. Men fra slutningen af 40-erne påbegyndtes helårssejlads, ganske vidst med en meget begrænset sejlads om vinteren.

I 1964, efter 34 års sejlads på ruten, afløstes gamle "Korshage" af en ny navnesøster. Også den blev bygget på Holbæk Værft, og var i størrelse og lastekapacitet præcis som "Skansehage". Den nye "Korshage" havde dog igen fået styrehuset placeret højt over midten af færgen, og blev af den grund altid kaldt >den store færge

Fra midt i 60-erne med de store boom i sommerhusudbygningen i Odsherred og to årtier frem, er det sikkert disse to færger, der, som trofaste slidere i de travle sommermåneder på tur efter tur med fulde læs og ventende bilkøer ved færgelejerne, især huskes af lidt ældre færgekunder.

Efter godt 50 år med færgeruten i familien Nielsens regi skete det, at familien i sin 3. generation ikke havde nogen, som havde lyst til at gå ind og drive selskabet videre.
Så 1. april 1980 blev der foretaget et generationsskifte, hvor først 5, som dog efter kort tid blev til 4, af færgeselskabets medarbejdere gik ind og købte ruten. Det var der en del avis-omtale af i sommeren 1980, med tekster som "De 5 ansatte der satsede alt for at redde færgeriet", og lignende dramatiske overskrifter.
Blandt de nye færgeejere var der blot enighed om, at man ikke i anledning af den nye status skulle få skibsredernykker, hver især skulle blot varetage sit hidtidige job i rederiet på linie med øvrige medarbejdere, så kunne det nok ikke gå helt galt, mente man.
Denne snusfornuftige indstilling gælder stadig 23 år efter, og er vel en af årsagerne til,
at færgeselskabet i denne periode har kunnet fremvise en god økonomisk drift.


I 1991, da et par af de 4 færgeejere ønskede at træde ud på grund af pensionering m.v., blev der foretaget et nyt generationsskifte. Ved den lejlighed, 1. maj 1991, blev aktionær-kredsen af medarbejdere udvidet til 10. Det var dog ikke noget, der var særligt synligt for udenforstående, da de nye aktionærer jo også blot passede deres hidtidige job i færgerne.

Ud over at ejerkredsen nu alene er medarbejderne, er der også sket den omskiftelse, at det selskab, som tilbage i tiden blev stiftet af 3 brødre fra Rørvig og i mange år ejedes af mennesker med tilknytning til Rørvig-siden, er nu alle ejerne fra Hundested.
Det skyldes den omstændighed, at færgerne i de sidste mange år har overnattet i Hundested, hvilket naturligvis har fristet flest medarbejdere fra denne side at tage hyre her. Og med medarbejder ejerskabet er dette så blevet det logiske resultat.
Færgeselskabet har derfor nu fået hjemsted i Hundested på adressen Havnegade 18.

I maj 1985 fik færgeselskabet et godt tilbud om at købe en brugt færge, som var blevet til overs på en rute Hov - Selvig (Jylland - Samsø).
Det var ganske vidst en lidt ældre færge - bygget 1955, men den havde en række fortrin, som gjorde den særdeles anvendelig på Hundested - Rørvig overfarten. For det første dobbelt så stort bildæk i forhold til de to andre færger, gode lyse saloner og et stort soldæk på toppen til glæde for passagererne. Så den blev hurtigt overtaget og døbt "Nakkehage".

Der skulle udføres en del ombygningsarbejde på færgen, for at få den til at passe i færgelejerne sammen med de mindre færger, men i august 1985 blev den indsat på ruten.
Det var dog ikke nogen ubetinget succes. Den både bredere og væsentlig tungere færge gav en del problemer med anløb af det gamle færgeleje i Rørvig.
Det gav mange tilskuere på kajen, grå hår til færgepersonalet, og buler og skrammer på havneværkerne.
Men da sommersæsonen var overstået, blev der taget kontakt til Nykøbing-Rørvig kommune, som havnen sorter under.
Det resulterede i, at færgeselskabets problemer vedrørende anløb blev vurderet, og i løbet af rekordtid blev der indhentet tilbud på en total fornyelse, såvel af færgeleje som af hele det område af havnen, hvor færgeselskabet residerer, samt en uddybning både af færge-havn og indsejling, hvilket også bidrog til at forbedre færgens manøvreevne betydeligt.

I Hundested var der samme problem, med at færgelejet var for småt, men her var der mulighed for en anden løsning, nemlig at overtage et tidligere Grenå-færge leje, lige ved siden af vores opmarchplads.

Da 3 færger på overfarten, især med "Nakkehages" ekstra kapacitet, ikke var driftsmæssigt berettiget, måtte vi se os om efter enten et salg, eller en anden anvendelse for en af de mindre færger. Det gav mulighed for at reagere på en del forespørgsler, vi havde, om udlejning af færgen til udflugter for foreninger og firmaer m.v.

Det blev færgen "Korshage", der efter en lettere ombygning med tag over bildækket, blev sat ind som udflugtsbåd.
Efter en forsigtig opstart i sommeren 86, kom der for alvor gang i udlejningerne i 1987, både til firmaer og foreninger med spise- og musikture, men i høj grad også på heldages "krydstogter" gennem Roskilde Fjord med nogle indlagte timers stop i Roskilde til sight-seeing,
Og ligeså i Isefjorden, hvor det var Orø og Holbæk, der var destinationen.



Disse ture blev sejlet 2 gange om ugen hele sommeren i tæt samarbejde med Fjordlandets Turistforeninger, og de var så stor en succes, at de fortsatte i vores regi indtil 1995, hvor færgeselskabet fik et salgstilbud på færgen "Korshage", som vi sagde ja til.

De to andre færger havde i samme periode måtte slide i det hjemme på færgeruten. Men her var der dog også gode takter, i 1990 måtte vi have hele sejlplanen op til nytænkning.

I hele Færgeselskabets levetid har der altid været lagt stor vægt på, at færgetiderne i Hundested skal korrespondere med Hillerød-togets tider, og i 1989 havde toget indført faste minuttal for deres køretider, så det blev lidt af en udfordring for Færgeselskabet.
Faste afgangstider havde vi selv haft oppe til vurdering, da en anden af vores samarbejdspartnere, nemlig Mols-Linien, også sejlede i fast timeplan.

Nu så vi altså en mulighed for at slå to fluer med et smæk ved at indføre fast timeplan,
vi var dog klar over, at der skulle laves en betydelig opstramning af sejlplanen, først og fremmest tidsforbruget i havn, da overfartstiden på 25 minutter ikke kunne reduceres af betydning med de nuværende færger, så havneopholdet skulle klares på 5 minutter.

Men med en effektivisering af billetsalget, bl.a. indførsel af drive-in billettering på kajen, således at der i det store hele er solgt billetter og klar til ombordkørsel allerede ved færgens ankomst, og flere andre tiltag er det lykkedes over al måde.
Færgeplanen er derfor i dag meget let at forstå og huske. Der er afgang hver time på minuttallet 25 fra Rørvig og 55 fra Hundested hele året rundt. Og i weekender, på høj-
tider før og efter sommersæsonen, samt i 2 måneders sommersæson afgang 2 gange
i timen, de samme minuttal men fra den modsatte side.

Sejladsen varetages i dag af færgerne "Skansehage" og "Nakkehage". På grund af deres forskellige størrelser er det et meget fleksibelt makkerpar, som dækker behovet for færge-kapacitet året rundt. Om vinteren kan behovet dækkes af den mindre færge "Skansehage"; fra omkring 15. marts og til udgangen af oktober er "Nakkehage" inde som fast færge og derudover i weekender og i sommerperioden som før nævnt, sejler begge færger.
Med den fortsat stigende belægning i vinterperioden, har der dog de sidste vintre været behov for at lade "Nakkehage" sejle weekenderne i november - december samt i julen.

Det er i dag stadig en medarbejder ejet færgerute, på den måde, at de 6 tilbageværende aktionærer (indtil den 1. maj var det 7), passer deres almindelige job i færgeselskabet, men i alt er der beskæftiget 21 medarbejdere, inkl. aktionærerne, for at få det hele til at fungere. Dette medarbejder antal dækker dog over en vis sæsonsvingning, idet der er
16 medarbejdere om vinteren, og 27 - 28 om sommeren.

Det kunne umiddelbart antages, at der så ville være en stor udskiftning i sommermedar-bejderne, men det er heldigvis ingenlunde tilfældet, vi er så heldige, at det i det store hele er de samme, som kommer tilbage sommer efter sommer, så det er dejlig stabilt.

Som en illustration af den forbedring af overførslerne, som de nævnte opstramninger i sejladsen har resulteret i, kan det oplyses, at der i 1977 ved rederiets 50 års jubilæum blev sejlet ca. 10.600 afgange og overført 65.000 biler og ca. 130.000 passagerer.
I rederiets seneste regnskabsår 1. maj 2002 til 30. april 2003 er der sejlet 11.324 afgange,
og overført 102.326 biler samt 321.774 passagerer, af disse passagerer er ca. 95.000 fra toget, desuden har vi overført knap 26.000 cyklister.

Hvis vi her i dagens anledning skal give et bud på fremtiden vil det nærmest lyde således.
Vi har en tro på, at det gode trafikgrundlag, som vi især i de seneste 7 - 8 år har fået, også vil bestå fremover.
Vi har i alle årene haft et godt samarbejde med Privatbanen til Hillerød, og vi håber på, at dette samarbejde også kan fortsættes med den nye bane-operatør HUR, til glæde også for de mange togpassagerer, der benytter denne hurtige vej til Rørvig.
Også med Mols-Linien fra Sjællands Odde til h.h.v. Århus og Ebeltoft har vi en god forbindelse, og et samarbejde, der har udmøntet sig i en fælles kombinationsbillet gældende til begge ruter. Trafikforbindelsen her er så hurtig, at en bil der sejler med færgen til Rørvig for eksempel klokken 07.55 kører i land i Ebeltoft klokken 09.50.

Vores færger er rigtig nok ikke de rene årsunger, men de har altid været godt vedligeholdt, og er opdateret med nye redningsflåder og sikkerhedsudstyr.
Faktisk er der ofret betydelige beløb på at opgradere færgen "Nakkehage", da vi også forventer, at den skal bruges her på ruten mange år fremover.
Hvad angår færgen "Skansehage", er vi på udkig efter en lidt større afløser, men dog ikke mere end at vi stadigvæk vedligeholder færgen i højeste grad.

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer